Nødråb - et digt på en uoverskuelig nat🫂

 Nødråb fra en mor

Hvordan kan jeg hjælpe

når livet gør ondt

når troen på godhed forsvinder?

Hvordan kan jeg trøste

når alt spænder ben

og viljen til livet forstummer

Hvor højt skal jeg råbe

når hjælpen er væk

i et system uden hænder og varme

I et virvar af afmagt og venten igen

ser jeg dig langsomt forsvinde

forsvinde ind i dig selv

Du har mistet troen på livet

mistet modet og livsnerven din

i dig selv

Et liv i mørke, ensomhed, glemsel

Et liv med klamme dystre skygger 

der langsomt æder sig ind i din sjæl

Et liv, hvor tankemønstre fortærer 

hver en svunden gnist af det gode liv 

du kendte engang

Oplevelser bekræfter det værste

Hvor troen og glæden forsvinder

du må ikke…skat

Hvad er tilbage?

Bare rolig, mor, jeg tager ikke mit liv…

og så:

Jeg tør ikke…

Men hvad betyder det, min skat? 

Ville du, hvis du turde?

Og hvad skal der til for at turde?

Kan du ikke se, at vi er værd at kæmpe for? 

At livet er?

At der er et liv til dig, en plads til dig i verden? 

Bare i vores lille verden 

hvor vi for evigt vil beskytte dig, passe på dig, skubbe dig blidt og nænsomt, og først når du er helt klar!

jeg lover det!

Hold ud, min skat! 

Tro på, at livet også har gode ting i vente til dig!

Et kys, et venskab, du kan regne med, kærlighed og håb.

Det kan det hele, livet:

godt og ondt,

grin og gråd,

håb og svigt

Bare vent og se!

Men først kommer troen på, at det overhovedet er værd at leve,

at livet også er for dig. 

At du er vigtig i livet.

Min kære dreng

Du må ikke forlade os

Du må ikke stoppe med at kæmpe for os

ikke stoppe med at tro

for vi vil kæmpe ved din side, beskytte dig, elske dig

for evigt  

- så skat, bliv hos os!